Otte arter og grupper, der står for næsten alle henvendelser om fluer i danske hjem. Størrelserne er omtrentlige længder på voksne dyr; der er variation inden for hver art.
Stueflue Musca domestica
ca. 6 til 7 mm
Kendetegn
Grå med fire mørke længdestriber på brystet og en lysere, ofte gullig bagkrop. Den mest almindelige flue indendørs om sommeren.
Hvor kommer den fra?
Æggene lægges i fugtigt, rådnende materiale: gødning, kompost, madaffald og skraldespande, der ikke bliver tømt.
Det gør du
Tøm og skyl skraldespanden ofte, især i varmt vejr, og hold låget lukket. Dæk mad til, og sæt insektnet i de vinduer, der står åbne.
Stikflue Stomoxys calcitrans
ca. 6 til 7 mm
Kendetegn
Ligner stuefluen, men har en stiv, fremadrettet snabel og sidder gerne med hovedet opad på vægge. Den stikker, ofte i anklerne, og suger blod.
Hvor kommer den fra?
Almindelig ved stalde, heste og køer. Larverne lever i blandinger af møg og halm eller i rådnende plantemateriale.
Det gør du
Ses mest på landet og nær dyrehold. Insektnet hjælper indendørs. Stik kan klø og hæve; søg læge, hvis et stik bliver betændt.
Spyflue Calliphora og Lucilia
ca. 8 til 12 mm
Kendetegn
Store fluer med metalglans: blå hos de blå spyfluer, grøn hos guldfluerne. Flyver tungt og summer højt.
Hvor kommer den fra?
Lægger æg i kød, fisk, døde dyr og dyrefoder. Mange spyfluer indendørs på få dage skyldes ofte en død mus eller fugl under gulvet, i en væg eller på loftet.
Det gør du
Find og fjern kilden: tjek skraldespand, dyrefoder og hulrum. Når kilden er væk, holder det op, fordi der ikke kommer flere larver.
Kødflue Sarcophaga
ca. 10 til 15 mm
Kendetegn
Grå med tre mørke striber på brystet og en ternet, skakbrætagtig bagkrop. Har ofte røde øjne.
Hvor kommer den fra?
Lægger levende larver frem for æg, typisk på kød, ådsler og affald.
Det gør du
Samme råd som ved spyfluer: kilden skal findes og fjernes.
Klyngeflue Pollenia
ca. 7 til 10 mm
Kendetegn
Mørk, lidt større end stuefluen, med gyldne hår på brystet. Langsom og lidt sløv, især om efteråret og på solrige vinterdage.
Hvor kommer den fra?
Larverne lever som snyltere i regnorme ude i naturen. De voksne søger ind på lofter og i vindueskarme om efteråret for at overvintre, ofte i store klynger.
Det gør du
De lægger ikke æg i huset og er ikke tegn på dårlig hygiejne. Tæt sprækker ved vinduer og tagudhæng, og støvsug de fluer, der kommer frem.
Bananflue Drosophila
ca. 2 til 3 mm
Kendetegn
Lille, gulbrun flue med tydeligt røde øjne. Flyver langsomt i små skyer over frugtskålen.
Hvor kommer den fra?
Tiltrækkes af gæring: moden frugt, frugtskræller i affaldet, bunden af vin- og saftflasker, eddike og tomme flasker til pant.
Det gør du
Fjern moden frugt, skyl flasker, og tøm bioaffaldet ofte. En eddikefælde fanger de voksne, mens du fjerner kilden.
Svampemyg Sciaridae
ca. 2 til 4 mm
Kendetegn
Små, sorte, spinkle myg med lange ben og mørke vinger. Løber og flyver korte stykker over jorden i urtepotter.
Hvor kommer den fra?
Larverne lever i fugtig potteplantejord og i organisk materiale som tørv og kompost.
Det gør du
Lad jorden tørre ud mellem vandingerne, og vand gerne nedefra. Gule limplader i potten fanger de voksne. Kraftigt angrebet jord kan skiftes.
Sommerfuglemyg Psychodidae
ca. 2 til 4 mm
Kendetegn
Små, grå og lodne med brede, behårede vinger, som de holder som et tag over kroppen. Sidder stille på væggen ved bruseren eller vasken.
Hvor kommer den fra?
Larverne lever i det slimede lag af fedt og hår, der sætter sig inde i afløb og vandlåse.
Det gør du
Rens afløbet mekanisk med en afløbsbørste, og skil vandlåsen ad, hvis det er muligt. Kogende vand alene fjerner sjældent hele laget.